Omkostninger

Fundamental Invest har som målsætning at holde et konkurrencedygtigt omkostningsniveau i forhold til øvrige investeringsfonde med samme investeringsunivers.

Omkostningsudviklingen har været faldende gennem de senere år i takt med, at foreningen er vokset. Omkostningerne i oversigten er beregnet efter reglerne om ÅOP (årlige omkostninger i procent). ÅOP består af tre elementer:

  • afdelingens løbende omkostninger, opgjort som summen af omkostninger til investeringsrådgivning, depot og administration, etc.,
  • afdelingens handelsomkostninger, dvs. omkostningerne til at handle de aktier, som afdelingen har investeret i, og
  • summen af emissionstillæg og indløsningsfradrag, divideret med 7, dvs. med ud fra en forudsætning om, at investor har investeringen i 7 år.

Hertil oplyses som supplement et skøn over de indirekte handelsomkostninger, som er de omkostninger, afdelingen antages at have som følge af, at kursen på en aktie i markedet vil være forskellig alt efter, om afdelingen ønsker at købe eller sælge. Disse skønnede omkostninger er beregnet en skabelon, fastsat af Finanstilsynet, og oplyses separat.

Omkostninger i Fundamental Invest i pct.

Stock PickStock Pick II
Akkumulerende
ÅOP (pr. 31/12 2021)1,61%1,65%
- heraf omkostningsprocent1,51%1,55%
- heraf 1/7 emissionstillæg og indløsningsfradrag0,04%0,04%
- heraf handelsomkostninger0,06%0,05%
Indirekte handelsomkostninger0,01%0,01%
Maksimal omkostningsprocent, jf. vedtægterne3,50%3,50%
ÅOP median 2019 (InvesteringDanmark, kategori danske aktier)1,52%1,52%

Omkostningsprocenterne er efter reglerne beregnet som en forventning for året, og de endeligt realiserede omkostninger kan derfor blive både højere eller lavere end forventningen.